Podcast fra Kairo med Flemming Weiss Andersen

Lavet for Mediano

Fredag begyndte den 32. udgave De Afrikanske Mesterskaber, da værterne Egypten vandt 1-0 over Zimbabwe på Cairo International Stadium foran 75.000 fans, der allerede fem timer før kampstart fyldte tribunerne.

At se så mange mennesker til fodbold i Egypten er langt fra hverdag. Faktisk er landets klubkampe i en årrække blevet spillet for mere eller mindre tomme tribuner. Det handler ikke om manglende interesse – tværtimod – men politik.

Netop dette, koblingen mellem egyptisk fodbold og egyptisk politik, er temaet for denne AFCON Special, hvor sportsskribent Oscar Rothstein, der dækker turneringen fra Kairo, er taget på besøg hos Flemming Weiss Andersen, dansk journalist bosat i hovedstaden siden 2006 med opgaver for blandt andre DR P1 og Jyllands-Posten.

Undervejs kommer de forbi Det Arabiske Forår, stadionmassakren i Port Said, Mohamed Aboutrika og den politiske kontekst for den igangværende slutrunde.

Lyt til udsendelsen her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *