Hvide mænd styrer stadig afrikansk fodbold

De forestående afrikanske fodboldmesterskaber sparker liv i en efterhånden velkendt debat: er det problematisk, at kontinentetes landshold i overvejende grad er trænet af hvide europæere? 

Lige siden afkoloniseringen af Afrika i 60’erne og 70’erne har det været en udbredt holdning, at kontinentets stærke og teknisk dygtige spillere har brug for taktisk klarsyn fra Europa på trænerposten.

Continue reading

Hvide trænere og sorte nationalister

Fodbolden kom til Afrika med de hvide imperialister, men siden blev sporten til et symbol på antikolonial selvstændighedskamp og det panafrikanske projekt. Alligevel lader der til at herske en sejlivet forestilling om, at afrikansk fodboldsucces kræver et hvidt lederskab. 

Estádio Nacional do Zimpeto, Mozambiques hovedstad, Maputo. Stadionet står med sine stejle tribuner og gedigne betonstolper som den støvede metropols sidste bastion. Udenfor fortsætter Avenida do Mocambique nordpå, hvor asfalt bliver til rød jord og akacietræer til tørre buske.

Continue reading

En konstrueret situation

Den ramte altid fodballerne først, derefter bevægede den sig op gennem knæhaserne til lænden, inden den gnavede sig fast i nakkeregionen. Jeg skammer mig en smule, når jeg graver i erindringerne, for det er trætheden, som jeg husker tydeligst fra min barndoms mange besøg på kunstmuseer. Jeg mindes at have været ganske optaget af en Michael Kvium-udstilling på Aros i Aarhus, og min mor lykkedes engang at forklare mig, hvad clairobscur betyder, men ellers kedede jeg mig bravt, mens mine forældre og min storebror begejstret indtog kunsten. 

Continue reading

Favre nye verden i Nice

Der skal en del til for, at folk gider gå til fodbold i Nice. Der er den stærkt passionerede fangruppe Issa Nissa, der altid råber deres lunge slappe, men ellers har mange nok i solen og havet. I flere år havde byens hold, OGC Nice, et af de allerlaveste tilskuergennemsnit i Frankrigs bedste række, Ligue 1.

På det nøgne og rå Stade du Ray nord for den gamle og turistede bykerne var det sjældent, at der kom over 10.000 tilskuere. Det var som regel et ganske trist syn, og de der kom, var vant til grå midterplaceringer af den slags, der får en fodboldforretning til at løbe rundt, men er svære at hidse sig op over. 

Continue reading

Den almindelig mand på Bundesliga-gaden

Årets oprykkere i Bundesligaen repræsenterer hver deres fløj i moderne tysk fodbold.

Til højre står debutanterne RasenBallsport Leipzig, der er en del af et større sportskonglomerat drevet af den østrigske energidrik- og milliardvirksomhed Red Bull. Det er benhård kapitalisme i fodboldforklædning.

Til  venstre står 112 år gamle SC Freiburg, der inkarnerer den traditionelle tyske fodboldånd med dens historie, lokale forankring og sociale bevidsthed. “Køb nyt tøj og større bryster til jeres koner, men lad vores fodbold være i fred for jeres penge”, skrev Freiburg-fansene på et banner, da de to klubber mødtes i 2. Bundesliga i sidste sæson.

Continue reading

Rejsebrev fra Marokko

Marokko juli 2016

Marrakech

Jeg sidder og skriver det her i en lille flække af lys i en Airbnb-lejet riad i hjertet af Marrakech, Marokkos fjerdestørste by for foden af Atlas-bjergenes sneklædte tinder. Dag er blevet til aften og snart er det nat. Udenfor den undseelige dør, der fører ind til denne skønne oase under limetræernes tag, gør en gadehund sig selv i søvn. Snart sover jeg også. Marrakech og dens larm og liv er svært udmagrende, men alligevel svært betagende. 

Continue reading

EM’s vigtigste lære er, at vi intet har lært

Det er tid til efterrationalisering. Gruppespillet ved EM i Frankrig er færdigspillet, og hvad har vi så lært? Tre oplagte nedslag kunne være: favoritterne har skuffet, de små har overrasket og mange jævnbyrdige kampe er blevet afgjort med sene mål. Men det er også tre ganske forglemmelige nedslag, som ikke bidrager til meget andet end billedet af netop den turnering, vi har gang i. Og så alligevel. Det må være en selvstændig pointe, at vi har spejdet langt efter bare antydninger af taktisk innovation, eller andet der peger os i retningen af spillets fremtid. Og det er slet ingen uvæsentlig pointe, den fortæller os faktisk en hel del  om forholdet mellem klub- og landshold og tidens generelle fodboldkonjunkturer. 

Continue reading

Thomas Manns ironiske livsskepticisme i ‘Døden i Venedig’

En komprimeret udgave af en eksamensopgave skrevet på andet semester ved Institut for Idéhistorie på Aarhus Universitet. 

På overfladen er Thomas Manns novelle Døden i Venedig (1912) en ganske ordinær, dog ikke helt ukompliceret kærlighedshistorie: Gustav von Aschenbach, der er en feteret tysk digter, har mistet sin kunstneriske glød og føler sig fanget i sin asketiske skrivetilværelses kviksand. En dag begiver han sig ud på en spadseretur i sin hjemby München, hvor han pludselig bliver grebet af en uimodståelig rejsetrang ved synet af en mand, “hvis ikke helt almindelige ydre med eet gav hans tanker en anden retning” (Mann, Thomas, s.10).

Continue reading